Min ikke-danske partner og jeg er for meget nyligt blevet begavet med vores andet barn, og da vi bor i udlandet uden det store netværk til at hjælpe, er mine svigerforældre kommet for at bo med os i et stykke tid.
Jer derude der har, eller har haft spædbørn, hvordan er lydniveauet i hjemmet? Og med det mener jeg, hvisker i, når barnet ligger og sover, enten i samme rum i opholder jer i, eller sågar i det tilstødende lokale?
Jeg spørger fordi mine svigerforældre, ligeså snart der er antydning af, at spædbarnet sover, så hvisker de, og alt foregår som om der er stilleleg. Det er ligemeget om ungen ligger i samme rum, eller inde ved siden af. I min optik er det lidt unaturligt. Min partner har lidt af det samme, dog ikke i nær så tydelig grad som sine forældre.
Jeg mindes ikke at have oplevet det hos mine danske venner der har, eller har haft, spædbørn i hjemmet. Jeg er med på at man ikke skal råbe og skrige, højlydt latter, og høj musik, men blot samtaler i almindeligt lydniveau, hverdagslyde, og sådan.
Jeg er bestemt ikke børnelæge eller noget som helst indenfor den genre, og jeg baserer følgende udelukkende på egne synsninger der er, at hvis man fjerner al støj fra babys miljø, så får de sværere ved at sove i situationer hvor der ikke bliver taget ligeså meget hensyn til dem (f.eks. når man rejser, eller sover et nyt sted med nye lyde osv).
Jeg er nysgerrig på at høre om der er andre der også hvisker, eller om de deler min uvidenskabelige "teori" om emnet.
Mine synsninger er ikke en bakke jeg påtænker at dø på, og vil hjertens gerne høre forskellige syn på sagen, der kan berige min viden om hvad andre gør.